Osama bin Laden 1957-2011

Den 2. maj 2011 sluttede 10 års menneskejagt. Verdens mest eftersøgte mand, Osama bin Laden, blev skudt og dræbt af amerikanske specialtropper i Abbottabad, ca. 60 km. nord for den pakistanske hovedstad Islamabad. Osama bin Ladens fæstningslignende hus var kun 4 km. fra en pakistansk militærbase.
Osama bin Laden betragtedes, sammen med Abu Musab al-Zarqawi, som grundlægger af og en af hovedkræfterne bag terrorbevægelsen al Qaeda.

Kort biografi

Skønt Osama bin Laden blev opdraget i den strenge wahabistiske tradition, modtog han en sekulær uddannelse, først på den, i Saudi Arabien, prestige fyldte Al-Thager skole og siden på King Abdulaziz universiteter, hvor han erhvervede sig en grad som civilingeniør. På universitet stiftede han bekendskab med Muhammad Qutb, bror til forfatteren af det islamistiske hovedværk Milesten Sayyid Qutb, som holdt et foredrag og Abdallah AzzamKepel, et ledende medlem af Det muslimske broderskab (Kepel 2006, 145f). Osama opholdt sig i London i 1993-94 og var eftersigende tilhænger af Arsenal FC. Desuden er det rapporteret, at han har fortaget flere besøg i Europa og USA sammen med sin familie (Wright 2006, 81ff).
Dermed er Osama en del af den tendens blandt de islamiske fundamentalistiske ledere, der peger henimod, at de er højtuddannede og har levet i Vesten i kortere eller længere perioder, ofte i forbindelse med uddannelse. Således har Hasan al-Turabi fra Sudan en uddannelse fra både Univeristy of London og Sorbonne og har i en periode opholdt sig i USA (Miller 1997, 185f). Abbasi Madani, en ledende skikkelse i FIS, har doktorgrad fra University of London. Rashid al-Ghannushi fra Tunesien, boede i Frankrig i et år og har siden 1993 opholdt sig i England. Sayyid Qutb rejste i 1948 til USA som en stor beundrer af landet, og påbegyndte formuleringen af en radikal islamfortolkning under sit ophold. Andre har ikke opholdt sig i Vesten, men har uddannet sig vestligt, som det f.eks. er tilfældet med Maududi (Pipes 1997, 52).

al Qaeda årene – før 11. september

al Qaeda første terrorangreb blev foretaget i Yemen i 1992. Målet var amerikanske soldater på vej til Somalia, som et led i en UNITAF mission. Angrebet dræbte to østrigske turister, men ramte ingen amerikanske soldater. Året efter sprængte al Qaeda over 600 kg. sprængstof under World Trade Centers nordtårn, i et forsøg på at vælte tårnet over i sydtårn. Eksplosionen dræbte seks og sårede over 1000. I marts samme år blev 257 mennesker dræbt, da medlemmer af al Qaeda sprængte en rækker bomber i Bombay, Indien. På kort tid var al Qaeda blevet synonym med hensynløs terrorisme.
Osama bin Laden udsendte, i samarbejde med bl.a. Ayman al-Zawahiri d. 23. februar 1998 en fatwa, hvori det blev deklareret, at det var alle muslimers pligt at dræbe såvel amerikanske soldater som civile¹ Fatwaen var et forsøg på at skabe en samlet front, mod det som blev opfattet som den vestlige trussel mod islam og blev anset for at være start skuddet til dannelsen af World Islamic Front for Jihad Against Jews and Crusaders, en paraplyorganisation af militante grupper i den islamiske verden. I august 1999 blev USA’s ambassader i Kenya og Tanzania udsat for synkroniserede selvmordsangreb, en taktik der senere skulle blive al Qaedas varemærke.
Den 11. september 2001 blev World Trade Centers to tårne, samt USA’s forsvarsministeriums administrationsbygning, Pentagon, ramt af kaperede passagerfly, samtidig styrtede et fly ned på en mark i Pennsylvania, under passagernes forsøg på at generobre kontrollen med flyet. I alt mistede 2973 mennesker livet ved verdenshistoriens hidtil blodigste terrorangreb. Flere år senere i 2004 tog bin Laden ansvaret for angrebet, og i 2006 viste al Jazeera en video af Osama bin Laden i selskab med Hamza al-Ghamdi og Wail al-Shehri, som begge deltog i angrebet på USA den 11. september.

al Qaeda årene – efter 11. september

USA’s svar på angrebet overraskede al Qaedas ledelse med både hastighed og styrke. Den 20. september gav daværende amerikanske præsident George Bush taliban, som havde magten i Afghanistan, et ultimatum. Osama bin Laden og andre al Qaeda ledere, som var talibans gæster, skulle udleveres til USA. Hvis kravet ikke blev opfyldt ville Afghanistan blive angrebet. Den 7. oktober indledtes et omfattende bombardement af Talibans styrker i Afghanistan efterfulgt af en invasion. De næste 10 år var Osama bin Laden på flugt.

Reaktioner

På islamistiske fora blev meddelelsen om Osama bin Ladens død modtaget forskelligt. Tre typiske reaktioner kom til udtryk. For det første ytredes der skepsis, der blev bl.a. opfordret til at afvente konfirmation fra islamiske medier eller folk tæt på bin Laden og desuden burde man ikke stole på kuffār medier. En anden reaktion er trusler om hævn og tilskyndelser til forsat støtte til jihad, mens andre hyldede bin Ladens martyrium, som endog af visse fejredes som en sejr. Andre syntes at fokusere på konspirationsteorier vedrørende antallet af dræbte, Pakistans mulige hjælp til den amerikanske militæraktion og USA’s mulighed for at iværksætte en militær tilbagetrækning fra Afghanistan. Tehrik-e-Taliban Pakistan udsendte d. 2. maj et dementi, hvor i bin Ladens død afvises, men dagen efter udtalte en talsmand at mordet på bin Laden ville blive hævnet. Den tidslige udvikling i kommentarene på islamistiske websteder peger dog på en stigende accept af bin Ladens død og et tiltagende krav om hævn, som f.eks. “hvis det er sandt at Osama er død, er vilkårlige drab løsningen, løsningen, løsningen,” og posteringer som udtrykker forsat støtte til den globale jihad.² Hamas, som flere gange har haft sammenstød med al Qaeda inspirerede grupper, har fordømt likvideringen af Osama bin Laden, hvilket kan ses som et udtryk for al Qaeda lederens brede folkelige opbakning.³

Konsekvenser

For al Qaeda betyder Osama bin Landens død først og fremmest tabet af karismatisk frontfigur og vil ikke betyde noget for de den måde det moderne al Qaeda opererer. Siden al Qaedas grundlæggelse i slutningen af 1980erne, har bevægelsen gennemgået en transformation, fra en hierarkisk stramt styret bevægelse, til en løs sammenslutning af ligesindede grupper. bin Laden er død, men det er al Qaeda ikke og den bagvedliggende islamistiske ideologi er forsat stærk. Det kan dog have betydning for den fortsatte finansiering af al Qaeda. Da Osama bin Laden kommer fra en fremtrædende saudisk familie, har han haft forholdvis nemt ved at tiltrække donationer fra Den arabiskehalvø, en evt. ikke-saudisk efterfølger kan have større problemer med at sikre al Qaeda finansiel støtte fra saudiske rigmænd.
For USA er likvideringen er propaganda sejr, som sender et klart signal om USA’s vilje til at fortsætte kampen mod al Qaeda. Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton udtrykker det således:

Our message to the Taliban remains the same, but today, it may have even greater resonance. You cannot wait us out. You cannot defeat us. But you can make the choice to abandon al-Qaeda and participate in a peaceful political process.⁴

Bin Ladens død er således ikke alene et slag mod al Qaedas propaganda, men kan også bidrage til at højne den amerikanske moral og dermed skabe yderligere støtte til Krigen mod terror. For at udnytte denne propagandaeffekt bør USA’s militær frigive billeder af den afdøde og optagelser af operationen som ledte til Osamas likvidering. Bin Laden hævdede efter Sovjet Unionen sammenbrud kort efter det militære nederlag i Afghanistan, at en lignende skæbne ventede USA. Faktisk mente han at USA ville være nemmere at overvinde pga. den udbredte dekadence og blødsødenhed (Kepel 2006, 255ff). Nu findes muligheden for at bevise USA’s styrke og dedikation i kampen mod terrorister. Målgruppen for en sådan propaganda strategi er ikke borgere i vestlige lande, konspirationsteoretikere og andre der vil have vished for bin Ladens død, det er derimod personer, som abonnerer på al Qaedas ideologi og som enten allerede er involveret i jihad eller overvejer at deltage.

Det må også formodes at den amerikanske specialstyrke, som foretog angrebet på bin Ladens bolig, hjembragte en mængde brugbare oplysninger gemt f.eks på digitale medier eller dokumenter. Hvorvidt disse oplysninger kan bidrage yderligere til kampen mod al Qaeda vil fremtiden vise. Fra tidligere angreb vides det, at bin Laden ikke nødvendigvis var involveret i selve planlægningen og endog først forholdsvist sent i forløbet blev inddraget for f.eks. at godkende et angreb eller vælge specifikke mål.

Al Qaeda operationer

I tidsrummet efter bin Ladens død, er det sandsynligt at der sker en stigning i antallet af terrorangreb. Denne stigning vil for størstedelens vedkommende kunne tilskrives enkelt personer og grupper, som ikke er direkte forbundet med al Qaeda, men er inspireret af den al Qaedas ideologi og den sunni muslimske jihadisme. Blandt disse vil der være stor motivation for at hævne det, som bliver opfattet som et mord. Ikke alene kan der formodes at ske en stigning i antallet af planlagte angreb, men det er også sandsynligt at der er en øget risiko for dét, der kan kaldes spontan-jihad. Denne type angreb vil formentlig være målrettet mod den pakistanske og afghanske regering og minoritetsgrupper i muslimske lande. For den spontane-jihads vedkommende vil angrebene sandsynligvis finde sted i Europa og USA.
På længere sigt er det er sandsynligt at al Qaeda vil gennemføre angreb i Vesten, for at vise, at Osama bin Ladens død ikke har afgørende indflydelse på bevægelsens virke. Derudover er nyheden om bin Ladens død dårligt nyt for de vestlige gidsler som grupper med reel eller ideologisk tilknytning til al Qaeda holder fanget, som f.eks. de fire franskmænd der for tiden er gidsler hos al Qaedas Nordafrikanske afdeling AQIM og den 56 årige italienske kvinde som sandsynligvis holdes fanget af samme gruppe. Desuden holdes en amerikansk soldat, Bowe Bergdahl, fanget af Taliban i Afghanistan på andet år.
Osama bin Ladens død vil sandsynligvis ikke have konsekvenser for al Qaeda operationelle virke, for det første pga. bevægelsen celle-struktur og for det andet er arbejdet med at planlægge og håndtere fremtidige aktioner allerede overtaget af andre. Folkene omkring bin Laden syntes at have brugt de sidste 10 år på at holde sig i live, mens størstedelen af de operationer der er blevet forsøgt udført mod vestlige interesser i de seneste år, er planlagt af AQAP (Al-Qaeda in the Arabian Peninsula).

Den ægyptiske læge Ayman al Zawahiri er Osama bin Ladens den naturlige efterfølger, men synes at savne den karisma der gjorde bin Laden til en af jihadismens superstjerner. Zawahiri befinder sig allerede på FBI’s liste over mest eftersøgte og der er udlovet en dusør på $ 25 mil. på oplysninger der kan føre til hans tilfangetagelse. Zawahiri er en allerede en jaget mand og det ved han, derfor er det sandsynligt, at der ikke vi ske store forandringer i hvordan al Qaeda agerer, hvis han tager over. Zawahiri vil sandsynligvis forsøge at holde sig skjult, som han har gjort de sidste 10 år. Hvis en anden og mindre kendt leder derimod indtage den ledige position i al Qaedas top, er der mulighed for, at bevægelsen kan opleve en revitalisering, på lignende måde som Abu Musab al-Zarqawi fra 2003 og tre år frem, gjorde AQI til den mest frygtede islamistiske bevægelse i Iraq.

Litteratur:
Kepel, Gilles: Jihad: The Trail of Political Islam, I.B. Tauris & Co Ltd., 2006

Miller, Judith: “Global Islamic Awakeing or Sudanese Nightmare?” in: Appleby, R. Scott ed. Spokesmen for the
Despised, University of Chicago Press, London, 1997

Pipes, Daniel: “The Western Mind of Radical Islam”, in: Kramer, Martin ed., The Islamism Debate, Tel Aviv University, Tel Aviv, 1997

Wright, Lawrence: The Looming Towers, Knopf, 2006

Noter:

1. Jihad Against Jews and Crusaders hos Federation of American Scientists [tilbage]
2. Reaktionerne er sammendrag af posteringer fra følgede islamiske fora den 3. maj 2011: Ansar AlJihad Network, Ansar Al Mujahideen , al Jahad, Islamic Awakening, Hanein, Jamia Hafsa [tilbage]
3. Set på Ezzedeen Al-Qassam Brigades hjemmeside d. 3. maj 2011 [tilbage]
4. The Telegraph, Osama bin Laden dead: Hillary Clinton says al-Qaeda cannot defeat US, 2. maj 2011. [tilbage]