Terrorism
og
politisk
vold
Projekt: Ekstremisme.dk
Religiøs og politisk ekstremisme
Ekstremisme er et begreb, man dagligt støder på i nyhedsmedierne. Ofte bliver ordet brugt som et synonym for fundamentalisme eller nynazisme. Men hvad dækker begrebet over? Ekstremisme.dk er det naturlige sted at starte research vedrørende ekstremisme.
Westboro Baptist Church
Under overskriften ”God hates fags” rejser Westboro Baptist Church (WBC) rundt i USA og propaganderer for deres ekstremt homofobiske holdninger.1 I flg. deres egne oplysninger har de deltaget i mere end 20.000 demonstrationer inden for de sidste 10 år. På trods af deres homofobiske holdning er de fleste af demonstrationerne ikke rettet direkte mod homoseksuelle. De møder f.eks. op til begravelser for soldater, som har mistet livet under krigen i Irak, med skilte, som bærer budskaber som “Fag soldiers” og “God hates you”, og udtrykker håb om, at de amerikanske tabstal i Irak øges. De takker Gud for terrorangrebene d. 11. september 2001, AIDS, Katrina (orkanen, som ødelagde digerne rundt om New Orleans og forårsagede store ødelæggelser), og de takker Gud for de svenskere, der mistede livet ved tsunamien 1. Juledag 2004. De har placeret den afdøde pave Johannes Paul 2. i helvede sammen med Ronald Reagan og resten af den amerikanske befolkning, og de mener at den amerikanske præsident Barack Obama er djævlen. For i flg. WBC hader Gud ikke alene homoseksuelle, han hader også alle, som ikke slå hårdt ned på homoseksualitet, faktisk hader Gud alle andre end medlemmerne af WBC. WBC opfatter sig selv som USA’s eneste forsvarsværk i mødet med de militante homoseksuelle bevægelser, som de mener har overtaget kontrollen med den amerikanske regering.
Homoseksuelle er ikke alene om at blive lagt for had på WBC’s hjemmesider. Andre kristne (specielt katolikker), jøder og sorte bliver jævnligt omtalt i hadske og nedsættende vendinger. Had er, i flg. gruppen det dominerende aspekt ved det guddommelige.2 Nedenstående citater er hentet fra WBC’s hjemmesider.
Worldwide Jewry and worldwide Fagery [sic] appear to have the same problem: They both want to criminalize Gospel preaching under misleading labels. Jews label Gospel preaching as Anti-Semitism; Fags label Gospel preaching as ‘Hate Crimes.’ Both groups — Fags and Jews — are doomed!…WBC buys trees for Israel. WBC prays for the peace of Jerusalem. But isn’t there a logical correlation between Jewish tyranny & Anti-Semitism?
The only true Nazis in this world are fags. They want to force you by law to support their filth, and they want to shut you up by law when they hate what you say. They would be perfectly happy to make it a crime to preach that ‘God hates fags’ under the guise of ‘hate speech legislation.’
John Paul II lived and died a raging Arminian heretic surrounded by an army – an ecclesiastical hierarchy – of filthy, feces-eating pedophile priests, bishops and cardinals – all supported handsomely by 1.07 billion willingly ignorant idolaters.
Today, you Jews have become famous worldwide for being fag-enablers, babykillers, pornographers, adulterers, fornicators, and greedy idolaters.
Filthy Swedes went to Thailand – world epicenter of child sex traffic – to rape and sodomize little Thai boys and girls. 20,000 dead Swedes is to Sweden’s population of 9 million as 650,000 would be to America’s 290 million population. We sincerely hope and pray that all 20,000 Swedes are dead, their bodies bloated on the ground or in mass graves or floating at sea feeding sharks and fishes or in the bellies of thousands of crocodiles washed ashore by tsunamis.
WBC beskriver sig selv som en “Old school” babtist kirke og som tilhængere af calvinisme. På en af gruppens hjemmesider præsenteres WBC’s teologi i følgende punkter:3
- Biblen er Guds ord og skal opfattes bogstaveligt.
- Troen på calvinismens fem punkter er essentiel for frelsen:
1. total manglende evne eller total fordærvelse
2. ubetinget udvælgelse
3. bestemt genløsning eller begrænset soning
4. Helligåndens virkningsfulde kald eller uimodståelig nåde
5. beskyttelse af de hellige - Homoseksualitet er værste synd af alle, og homoseksuelle er fortabte og dømt til helvede. Helvede er også destinationen for alle de, som billigere eller acceptere homoseksualitet.
- Gud er omnipotent, derfor sker alt som et resultat af Guds vilje. Alle katastrofer er Guds straf for menneskets onde gerninger.
- Ingen frelse er mulig uden for WBC. Det er derfor en synd at støtte andre organisationer end WBC.
- At kundgøre biblens ord betyder at fordømme synd i lige så skarpe vendinger, som biblen gør det. Det vil naturligt medfører fordømmelse og forfølgelse af de udvalgte.
- Ved Dommedag vil Guds udvalgte (WBC) sidde ved Guds side og deltage aktivt i dommen over synderne.
- De udvalgte er ikke underkastet menneskeskabte love, men anerkender kun Guds love.
- Jul, påske og alle andre teologisk baserede højtider har deres rod i paganisme og fejres derfor ikke.
- Det er ikke en synd at glædes over andres ulykke.
- WBC har gentagende gange bedt for at vold, ondskab, død, sygdom, naturkatastrofer, terrorisme og krig rammer alle individer, undtagen medlemmer af WBC. Desuden håber de at hele menneskeheden brænder i helvede i al evighed, medlemmer af WBC undtaget.
WBC ledes af Fred Phelps, og størstedelen af menigheden menes at udgøres af hans børn (hvoraf 11 er advokater), børnebørn og svigerfamilie. På trods af den begrænsede tilslutning til WBC’s fundamentalistiske kristendomsfortolkning, får gruppen forholdsvis stor mediedækning, først og fremmest pga. deres meget høje aktivitets niveau og fordi de stiller op til interwievs i diverse radio- og fjernsynsprogrammer. Phelps har været arresteret flere gange for vold, men er aldrig blevet dømt (Stephen E. Atkins 2002, 243).
Aktive WBC hjemmesider:
Link til God hates fags
Link til Jews killed Jesus
Link til America is Doomed
Link til God hates Sweden
Link til God hates the world
Link til Sign Movies – køb en film om Fred Phelps
Litteratur:
Atkins, Stephan E.: Encyclopedia of modern American extremists and extremist groups, Greenwood Press, Westport, 2002.
Sivan, Emmanuel: “The Enclave Culture”, i Marty, Martin E. & R. Scott Appleby ed., Fundamentalisms Comprehended, University of Chicago Press, 11-70, 1995
Noter:
- Uafhængige baptist menigheder har generelt et strenge syn på det de opfatter som umoralske seksuelle relationer (Sivan 1995, 31). [tilbage]
- Se bla. Westboro Baptist Church FAQ. [tilbage]
- Oversigten er set d. 20.10.2004, men er siden fjernet fra hjemmesiden. [tilbage]
Skriv en kommentar
Alt materiale fra Projekt: Ekstremisme.dk må benyttes med korrekt kildehenvisning.