Terrorism
og
politisk
vold
Projekt: Ekstremisme.dk
Religiøs og politisk ekstremisme
Ekstremisme er et begreb, man dagligt støder på i nyhedsmedierne. Ofte bliver ordet brugt som et synonym for fundamentalisme eller nynazisme. Men hvad dækker begrebet over? Ekstremisme.dk er det naturlige sted at starte research vedrørende ekstremisme.
De Tamiske Tigre (LTTE)
Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE) også kendt som De tamilske Tigre var den største og mest aktive, tamilske oprørsgruppe på Sri Lanka. Gruppen kæmpede for at en selvstændig tamilsk stat lokaliseret på den nordøstlige del af Sri Lanka. Bevægelsen eksistere forsat, på trods af, at den led et militært nederlag i maj 2009.
LTTE’s ideologiske platform bygger på Marx og Lenins revolutionære teorier og bevægelsen forsøger at kombinere kampen for en selvstændig stat med den socialistiske klassekamp.1 Efter Sovjet Unionens opløsning i 1991 trak bevægelsens chefideolog Anton Balasingham sig tilbage, LTTE har dog aldrig officielt forkastet socialismen. I de områder af Sri Lanka, som LTTE kontrollerede, var politikken baseret på et centraliseret, autoritær étparti system (Stokke 2006,1024). Størstedelen af LTTE’s midler, bliver indsamlet blandt den tamilske dispora, enten frivilligt eller gennem tvang (Aryasinha 2001, 31f).
Formuleringen af Sri Lankas forfatning i 1972, blev af mange medlemmer af det tamilske mindretal, som udgør ca. 9 % af den Srilankanske befolkning, opfattet som anti-tamilsk. Efter kort tid opstod flere radikale studenter grupper, som hævdede at ville forsvare tamilernes rettigheder, én af dem var LTTE, grundlagt af Velupillai Prabhakaran. Bevægelsen påbegyndte væbnet guerillakrig i 1983, efter udbredte uroligheder mellem den sinalesiske majoritet og den tamilske minoritet, der bl.a. inkluderede massakre på etniske tamiler begået af Sri Lankas væbnede styrker. Konflikten udartede sig hurtigt til en regulær borgerkrig. Sideløbende med regulære militære operationer blev terrorisme tidligt en taktik som bevægelsen benyttede sig af. Således har de angrebet buddhistiske templer, moskeer, kollektivtrafik og forretningsbygninger. Flere af disse terrorangreb har karakter af massakrer, hvor ofrene især har været muslimer og sinhalesere.2
LTTE havde kontakt til andre organisationer som benytter terrorism bl.a. i flere indiske proviser. Desuden havde LTTE gode forbindelse til den kurdiske organisation PKK, som LTTE har undervist i brugen af selvmordbomber og ved flere lejligheder har købt jord-til-luft missiler af (Aryasinha 2001, 30).
LTTE formodes at have haft op mod 11.000 væbnede medlemmer, fordelt i flere organisatoriske enheder (The Military Balance 2007, 437). LTTE har således egen efterretningstjeneste, toldmyndighed, flåde (The Sea Tigers) og en elite enhed ved navn Black Tigers. Denne enheden er specialiseret i selvmordsangreb og er berygtet for at have opfundet selvmordsbombevesten. Op gennem 80erne stod denne enhed bag mere end 200 selvmordbombeangreb mod både militære og civile mål og havde indtil 2001 brugt denne taktik oftere end alle islamiske terrororganisationer tilsammen (Samaranayake 2007, 180). De sorte tigere har gennemført flere målrettede selvmordsbombeangreb, bl.a. mod den indiske premierminister Rajiv Ghandi i 1991 og den Sri Lankanske præsident i 1993. 37 lande har placeret LTTE på listen over terrororganisationer, her i blandt samtlige lande i EU, Indien og USA. Alle medlemmer af LTTE bærer en cyanidkapsel i en kæde om halsen, for at kunne begå selvmord i tilfælde af tilfangetagelse (Schalk 1997, 61ff).
I 2006 brød fredsforhandlinger mellem Sri Lankas regering og De Tamilske Tigre sammen og krigen brød igen ud. Sri Lankas militær gennemførte i 2008-2009 en større offensiv og i maj 2009 var LTTE isoleret i en modstandslomme på ca. 3,5 km2. Den 17. maj erkendte LTTE det militære nederlag og den væbnede gren af LTTE var de facto opløst. Velupillai Prabhakaran, som havde ledt bevægelsen siden grundlæggelsen, blev skudt af Sri Lankas militær dagen efter, formodentlig under et flugtforsøg. Siden er styringen af LTTE overtaget af Visvanathan Rudrakumaran, en advokat bosiddende i USA.
Link til Eelam.com (på Archives.org)3
Link til Eelamweb.com
Link til TamilEelamNews.com
Litteratur:
Aryasinha, Ravinatha: “Terrorism, the LTTE and the conflict in Sri Lanka”, Conflict, Security & Development, vol. 1, nr. 2, s. 25 – 50, 2001
Samaranayake, Gamini: “Political Terrorism of the Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE) in Sri Lanka”, South Asia: Journal of South Asian Studies, vol. 30, nr. 1, s. 171 – 183, 2007
Schalk, Peter: “Historisation of the martial ideology of the Liberation Tigers of Tamil Ealam (LTTE)”, South Asia: Journal of South Asian Studies, vol. 20, nr. 2, s. 35 – 72, 1997
Stokke, Kristian: “Building the Tamil Eelam State: emerging state institutions and forms of governance in LTTE-controlled areas in Sri Lanka”, Third World Quarterly, vol. 27, nr. 6, s. 1021 – 1040, 2006
“Non-State Armed Groups”, The Military Balance, vol. 107, nr 1, s 421 – 438, 2007
Noter:
- Se f.eks.: The Birth of the Tiger Movement skrevet af Anton Balasingham [tilbage]
- En komplet liste over LTTE’s angreb på civile er for lang til at bringe her, derfor listes blot nogle få eksempler hentet fra Terrorism Knowledge Base
- Anuradhapura massakren i 1985 kostede 146 mænd, kvinder og børn livet, en del af de dræbte befandt sig i et buddhistik tempel.
- Ved en massakre i landsbyen Palliyagodella i 1991 blev 109 muslimer myrdet, efter landbyens beboere havde bedt den Srilankanske hær om beskyttelse mod LTTE.
- I 1999 blev landsbyen Gonagala angrebet og 54 civile blev dræbt med macheter og kniv mens de sov.
- Under fejringen af højtiden Vesak blev 43 buddhister dræbt og mere end 140 såret ved angreb med selvmordbomber i Batticaloa provisen.
- I 2006 blev 68 civile dræbt, her i blandt 15 børn mistede livet, da den bus de kørte i, blev bombesprængt nær landsbyen Kebithigollewa.
[tilbage]
- Efter det militære nederlag er flere af LTTEs hjemmesider ikke længere tilgængelige. [tilbage]
Skriv en kommentar
Alt materiale fra Projekt: Ekstremisme.dk må benyttes med korrekt kildehenvisning.